Zero Buzz Brew

Beskrivelse af projekt

Zero Buzz brew er et UX/UI gruppe-projekt, hvor målet var at skabe en digital løsning for et nyt fiktivt brand af alkoholfri øl. Projektet tager udgangspunkt i unges oplevelse af socialt drikkepres og ønsket om at kunne vælge alkoholfri alternativer uden at miste fællesskabsfølelsen. Vores mål var at skabe en visuel identitet, emballagedesign og et digitalt univers i form af en webshop og brandsite, der præsenterer alkoholfri øl som en naturlig del af festkulturen, en “pause-øl” frem for et alternativ, der skiller sig ud.

Proces

Jeg deltog i hele processen, som blev styret efter Double Diamond-modellen. Vi gennemførte en grundig desk research, spørgeskemaer og interviews, som dannede grundlag for segmentering, persona og Value Proposition Canvas.

Vi skabte et typografisk logo med bløde linjer, der signalerer fællesskab og uhøjtidelighed fremfor fokus på “alkoholfri”, for at styrke den visuelle identitet. Øl-etiketter med blomsterinspirerede symboler koblet til smagsnoter, i nedtonede farver og 0,33L-dåser blev skabt for at “blende ind” i sociale sammenhænge. Vi udarbejdede wireframes, mockups og en færdig prototype i Figma, som vi testede og videreudviklede til en kodet løsning med bl.a. age confirm-popup, webshop med kurv og filterfunktioner samt søgning.

Motion design og AIDA-modellen blev brugt til at skabe en engagerende brugerrejse.

.

Resultat

Resultatet blev et fuldt digitalt produkt: en færdigudviklet hjemmeside med webshop samt en visuel identitet og emballagedesign. Løsningen gør alkoholfri øl til et attraktivt valg, uden at det opleves som et kompromis, og normaliserer det at kunne veksle mellem alkohol og alkoholfrie alternativer gennem en aften. Projektet viser, hvordan man med research, designstrategi og interaktiv udvikling kan skabe en brugercentreret løsning, der både imødekommer målgruppens sociale behov og brandets værdi om fællesskab.